Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan APC Forsikringsmæglere (”vi” eller ”os”) behandler dine personoplysninger i forbindelse med markedsføring, levering af vores ydelse, gennemførsel af anti-hvidvaskprocedure, sikkerhed og kriminalitetsforebyggelse, samt brug af vores website.
Den juridiske enhed, som er ansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger er:
APC Forsikringsmæglere A/S
CVR-nr. 30732049
Strandgade 4C, 4. sal
DK-1401 København K
Hvis du har spørgsmål vedrørende vores behandling af dine personoplysninger, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon +45 7025 7026 eller apc@apc.dk.
Nedenfor har vi redegjort for til hvilke formål, at vi behandler personoplysninger.
Vi benytter personoplysninger i forbindelse med markedsføringsmæssige tiltag, herunder for at kunne målrette vores kommunikation til dig på baggrund af dine interesse- og fokusområder samt sende dig relevant markedsføring i form af blandt andet nyhedsbreve.
Hertil behandler vi udelukkende almindelige personoplysninger herunder navn, adresse, telefonnummer, dit køn og generelle statistiske oplysninger for de grupper af personer (segmenter), du ud fra blandt andet dit køn og din bopæl tilhører, herunder oplysninger om gennemsnitlig indkomst, uddannelse og levealder for personer i området.
Vi behandler også din e-mailadresse, din faktiske alder, beskæftigelse og indkomst, samt oplysninger om dine forsikrings- og pensionsforhold i det omfang, du giver os disse oplysninger, når vi kontakter dig.
De personoplysninger, som vi anvender, stammer fra dig selv eller indhentes fra offentligt tilgængelige kilder, særligt digitale telefonbøger og andre online kilder, som eksempelvis sociale medier. Oplysningerne kan også indhentes via brug af vores website.
Det retlige grundlag for at behandle oplysningerne er interesseafvejningsreglen (artikel 6.1.f). De legitime interesser vi forfølger er vores interesse i at målrette det materiale vi udsender mod målgrupper, som ud fra statistiske betragtninger anses for særligt relevante i forhold til aftagelse af vores ydelser, vores interesse i at vurdere om du rent faktisk er i målgruppen for vores ydelser og vores interesse i at komme i dialog med potentielle kunder med henblik på indgåelse af aftale om aftagelse af vores ydelser.
Vi kan videregive dine personoplysninger til leverandører og forhandlere, herunder IT-leverandører, support, vareleverandører og finansielle institutioner, som vi samarbejder med for at assistere vores virksomhed.
Vi vil opbevare dine personoplysninger så længe det er nødvendigt til de formål, der er nævnt. Har du tilmeldt dig et nyhedsbrev eller lignende, gemmer vi dine personoplysninger, så længe du ønsker at modtage materiale fra os og i to år derefter. Har vi indsamlet offentlig tilgængelig information om dig, for at kunne gennemføre markedsføringsmæssige tiltag, gemmer vi materiale om dig, så længe det pågældende tiltag er i gang og to år derefter. Hvis du anmoder os om ikke at kontakte dig igen, opbevarer vi oplysning herom indtil du ikke længere ønsker at vi afstår fra at kontakte dig, eller til du falder uden for vores målgruppe og vi allerede af den årsag ikke vil kontakte dig. Vi opbevarer i så fald alene de oplysninger, der er nødvendige for at sikre, at vi ikke kontakter dig igen.
I forbindelse med levering af vores ydelser, benytter vi dine personoplysningerne til at kommunikere med dig, med henblik på rådgivning om og formidling af din forsikrings- og pensionsportefølje, som du har anmodet om.
Vi behandler en række almindelige personoplysninger om dig, herunder kontaktoplysninger såsom navn, adresse, telefonnummer, dit køn, e-mailadresse, og oplysninger om, hvor du er ansat samt din stilling.
Vi behandler desuden generelle statistiske oplysninger for de grupper af personer (segmenter), du ud fra blandt andet dit køn og din bopæl tilhører, herunder oplysninger om gennemsnitlig indkomst, uddannelse og levealder for personer i området.
Endeligt behandler vi oplysninger om din alder, beskæftigelse og faktiske indkomst-, samt dine forsikrings- og pensionsforhold og din risikovillighed i forhold til opsparing og investering.
Pensionsinstitutter, herunder pensions- og forsikringsselskaber, som leverer de produkter, vi formidler, samt øvrige modtagere, herunder SKAT og andre offentlige myndigheder, stiller krav om, at vi entydigt kan identificere dig. Vi vil derfor være nødt til også at behandle flere af dine almindelige personlige oplysninger, herunder dit CPR-nummer.
I forbindelse med eksempelvis behandlingen af forsikringssager, der omhandler enkeltpersoner, behandler vi i nogle tilfælde følsomme personoplysninger om dig, eksempelvis helbredsoplysninger, i det omfang, det er relevant for vores rådgivning og de forsikrings- og pensionsydelser, vi formidler til dig som.
De personoplysninger, som vi anvender, stammer fra dig selv eller indhentes fra offentligt tilgængelige kilder, særligt digitale telefonbøger og andre online kilder, som eksempelvis sociale medier. Oplysningerne kan også indhentes via brug af vores website - se nærmere herom i afsnit 3.5. Brug af vores website. Personoplysningerne kan også være sendt til os direkte fra pensionsinstitutter, hvor du forudgående har givet samtykke til dette.
Vi behandler dine almindelige personoplysninger på grundlag af artikel 6.1.a i persondataforordningen (samtykke) og artikel 6.1.b, da behandlingen er nødvendig for at indgå eller opfylde aftalen, samt artikel 6.1.c hvor behandlingen er nødvendig for at vi kan overholde retlige forpligtelser i forhold til indberetning og dokumentation overfor SKAT og andre offentlige myndigheder, samt pligtmæssig afgivelse af oplysninger til Finanstilsynet.
Behandling af dine følsomme oplysninger sker på baggrund af artikel 6.1.a og 9.2.a, hvor du har givet samtykke til behandlingen og artikel 6.1.f og 9.2.f, hvor behandlingen er nødvendig for retskrav kan fastlægges, gøre gældende og forsvares.
Oplysninger om dit CPR-nummer behandles på grundlag af databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1 og § 11, stk. 2, nr. 4, jf. § 7, stk. 1, jf. persondataforordningens artikel 9.2.f.
Vi kan videregive dine personoplysninger til leverandører og forhandlere, herunder IT-leverandører, support, vareleverandører og finansielle institutioner, som vi samarbejder med for at assistere vores virksomhed. Vi vil desuden videregive dine personoplysninger til pensionsinstitutter, som leverer de produkter, vi formidler.
Vi opbevarer dine personoplysninger så længe, det er nødvendigt for det eller de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. Som udgangspunkt vil dette være så længe vi har en aftale om at levere rådgivning og andre ydelser til dig og i fem kalenderår efter vores aftale med dig er ophørt.
Oprettelse af pensionsopsparinger omhandler transaktion af værdier, og vi skal i den forbindelse, i henhold til hvidvaskloven, entydigt registre, hvem kundens reelle ejere er. Er du eller din virksomhed kunde hos os, kan du derfor blive bedt om at tilvejebringe dokumentation for, hvem du selv er, eller at bidrage til at identificere din arbejdsgivers reelle ejere.
For at kunne gennemføre og afslutte en anti-hvidvaskkontrol har vi brug for en række almindelige personoplysninger herunder navn, adresse, fødested, nationalitet og CPR-nummer. Vi vil have behov for at få oplysningerne bekræftet i form af eksempelvis en indscannet kopi af et kørekort, sunhedskort og/eller fødsels-/navneattest. Når de reelle ejere ikke er danske eller har fast ophold i Danmark, kan der være behov for at indhente yderligere dokumentation.
Kilden til informationen om dig som har en eller flere pensionsopsparinger hos os vil altid være dig selv. Oplysninger om reelle ejere af den virksomhed, du er ansat i, og som har en aftale med os kan enten indhentes fra personerne selv, fra offentlige kilder eller fra medarbejdere i den pågældende virksomhed. Vi behandler disse personoplysninger på grundlag af artikel 6.1.c i persondataforordningen om overholdelse af retlige forpligtelser. Den retlige forpligtelse fremgår af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme. I særlige tilfælde kan der også behandles følsomme personoplysninger, hvilket vil ske på grundlag af artikel 6.1.c og 9.2.g.
Oplysninger om dit CPR-nummer behandles på grundlag af databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1.
I de tilfælde, hvor der er behov for at oprette pensionsopsparinger for dig, deler vi de indsamlede personoplysninger med det pågældende pensionsinstitut, som i dette tilfælde er omfattet af samme lovgivning som os. For så vidt angår deling af dit CPR-nummer sker videregivelsen på grundlag af databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 3.
Hvis en myndighed, eksempelvis Finanstilsynet eller Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, fatter interesse for bestemte transaktioner, har vi efter hvidvaskloven pligt til at videregive informationerne til de pågældende myndigheder.
Vi opbevarer dine oplysninger, så længe, det er nødvendigt. Som foreskrevet i hvidvaskloven gemmer vi ikke dine oplysninger længere end fem år efter forretningsforholdets ophør.
Vi har pligt til at sikre, at de informationer, som vi indsamler og som stadig er relevante for transaktionen, løbende holdes opdaterede, og vi vil i disse tilfælde med maksimalt 36 måneders mellemrum kontakte dig med henblik på en ajourføring.
Der vil, af hensyn til kriminalitetsforebyggelse og opklaring af kriminalitet, være videoovervågning af vores kontorer. Videoovervågning skal endvidere biddrage til at skabe sikkerhed og tryghed for vores personale.
På de af vores kontorer, hvor der videoovervåges, vil der være oplyst herom ved skiltning.
I forbindelse med videoovervågning kan vi behandle almindelige personoplysninger om dig, i form af billeder- og videooptagelser fra overvågningskameraerne. I særlige tilfælde kan vi også behandle billede- og videooptagelser, der indeholder personoplysninger om strafbare forhold.
Oplysningerne om dig bliver indsamlet, når du befinder dig på de kontorer, der videoovervåges.
Det retlige grundlag for vores behandling af almindelige personoplysninger i forbindelse med videoovervågning er interesseafvejningsreglen i persondataforordningens artikel 6.1.f. De legitime interesser vi forfølger er vores interesse i at kunne varetage den daglige drift af vores kontorer, samt opretholde sikkerhed og forebygge kriminalitet.
Ved billede- og videooptagelser af strafbare forhold, sker behandlingen på grundlag af databeskyttelseslovens § 8, stk. 3 og persondataforordningens artikel 6.1.f, (legitim interesse) sammenholdt med artikel 9.2.f (nødvendig for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares). De legitime interesser vi forfølger i forbindelse med behandling af oplysninger om strafbare forhold er for at kunne fastlægge, gøre gældende eller forsvare et retskrav.
Vi vil, ved konstatering af strafbare forhold, videregive billede- og videooptagelser til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed, herunder i forbindelse med evt. indgivelse af politianmeldelse.
Optagelser fra videoovervågning opbevares i 7 dage. I særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt, f.eks. af hensyn til en konkret tvist eller konkret mistanke om et strafbart forhold, kan optagelser opbevares i længere tid.
Hvis du logger på "Mit APC" på vores hjemmeside, gemmer vi oplysninger om din identitet i en cookie, der slettes igen, når du logger ud og lukker browseren.
Cookien er nødvendig for, at hjemmesiden kan fungere og indeholder en kode, der identificerer dig overfor vores system, således at vi er i stand til at vise dig oplysninger om dine ordninger hos os og give dig mulighed for at bevæge dig rundt mellem dine forskellige ordninger uden at skulle logge ind igen.
Det retlige grundlag for at behandle denne oplysning er artikel 6.1.b, da behandlingen er nødvendig for at vi kan tilbyde dig løsningen "Mit APC" som led i vores aftale.
Cookien - og dermed oplysningen - slettes, når du logger ud og lukker browseren.
Oplysningerne overføres ikke til lande uden for EU/EØS. Oplysningerne kan overlades til eksterne leverandører, herunder databehandlere, som bistår APC med drift af virksomheden.
De oplysninger, vi behandler om dig er nødvendige for, at vi kan levere en fagligt forsvarlig og korrekt rådgivning til dig. Det er frivilligt, om du giver os oplysningerne; men hvis du ikke giver os korrekte og fyldestgørende oplysninger, kan det være til hinder for, at vi kan levere den aftalte ydelse.
Pensionsinstitutter, herunder pensions- og forsikringsselskaber, som leverer de produkter, vi formidler, samt øvrige modtagere, herunder SKAT og andre offentlige myndigheder, stiller krav om, at vi entydigt kan identificere dig. For at kunne levere vores ydelse til dig, vil det derfor være nødvendigt, at vi er i besiddelse af dit CPR-nummer. Skal vi levere en ydelse til dig, der er omfattet af hvidvasklovens regler, kræver det, at vi er i besiddelse af kopi af papirer, der entydigt identificerer dig. Det kan fx være kørekort, pas eller dåbsattest.
Du har følgende rettigheder:
Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at kontakte os på apc@apc.dk.
Der kan være betingelser eller begrænsninger til disse rettigheder. Det er derfor ikke sikkert, at du f.eks. har ret til dataportabilitet i det konkrete tilfælde - dette afhænger af de konkrete omstændigheder i forbindelse med behandlingsaktiviteterne.
Sidst opdateret den 1. juli 2022